Hvorfor bliver der lempet på reglerne?
Verdens største arkitektoniske fiasko - klokketårnet i Pisa - begyndte allerede kort efter byggeriets start i år 1173 at hælde kraftigt til den ene side. Hvad italienerne ikke vidste dengang, er at tårnet stod på dårlig underbund og ikke var funderet korrekt.
At det Skæve Tårn i Pisa efterfølgende skulle blive en kæmpe turistattraktion, og optaget på UNESCOs Verdensarvliste, er jo så bare entreprenørens store held. Men ville turister valfarte til Den Skæve Svinestald i Bording, Den Knækkede Vindmølle i Thy eller Den Store Sprække i Skejby Sygehus? Næppe.
Parameterundersøgelser
Igennem de senere år har geotekniske undersøgelser af jorden, hvor bygninger opføres, været en fast del af projekteringen. I dag kan man i realiteten ikke få lov at opføre et parcelhus, før der er foretaget geoteknisk parameterundersøgelse på grunden. Det er forsikringsselskaberne, der kræver at der foreligger en geoteknisk rapport, ligesom man i flere realkreditinstitutter ikke kan låne penge uden den geotekniske undersøgelse.
Anderledes forholder det sig i de store bolig- og erhvervsbyggerier. Her har en bygherre med en god ide typisk købt sig en stor grund. Der er i forbindelse med købet måske lavet en orienterende geoteknisk undersøgelse, bestående af et begrænset antal boringer spredt ud på grunden. Det er stikprøver, hvor man så ved lidt om, hvordan undergrunden generelt ser ud.
Ringere eller dyrere
For at kunne projektere det planlagte byggeri på grunden, skal der udføres en geoteknisk parameter-undersøgelse, jf. Eurocode 7. Det betyder, at der skal udføres en række boringer som er tilrettet byggeriets placering og størrelse. Men mange bygherrer, rådgivende ingeniører og entreprenører springer over parameterundersøgelsen. Det til trods for, at den er lovpligtig i følge Eurocode 7. Vi oplever jævnligt at der projekteres ud fra resultaterne i den orienterende undersøgelse. Dette kan medføre 2 væsentlige problemer for en bygherre:
- Der projekteres efter for høje styrkeparametre, hvorved der opstår en risiko for fremtidige skader på byggeriet, idet styrkeparametre er lavere andre steder på lokaliteten.
- Der projekteres efter for lave styrkeparametre, hvorved der opstår en risiko for at byggeriet er overdimensioneret og dermed unødvendigt dyrt for bygherren.
Når man sammenholder ovenstående risici med de relativt begrænsede udgifter der er forbundet med den geotekniske parameterundersøgelse, så er det for os som geoteknikere til tider vanskeligt at forstå, hvorfor der bliver lempet på reglerne af enten den udførende entreprenør eller den projekterende ingeniør?
Er markedet for rådgivende ingeniører i byggebranchen så prismæssigt presset, at disse virksomheder ikke tør slå i bordet over for en bygherre eller en total/hovedentreprenør, og kræve at disse undersøgelser udføres sådan at projekteringsgrundlaget er i orden? Eller er risikovilligheden ved total/hovedentreprenører reelt så stor, at den klarer man hen af vejen, når byggeriet er i gang? Oftest er der tale om under 0,5-1 % af den samlede byggesum i omkostninger for at fremskaffe et ordentlig geoteknisk projekteringsgrundlag.
Hvad oplever du/I?
Skriv gerne feedback på vores indlæg. Vores mening er selvfølgelig farvet, idet vi lever af at udføre geotekniske undersøgelser, men vi undres over tendensen og tænker gad vide hvor ellers der bliver skåret hjørner af projekteringsgrundlaget i resten af byggeriet? Vi mener at en debat omkring faglig kvalitet i projekteringsgrundlag er interessant og hører gerne nærmere.
For yderligere oplysninger eller kommentarer:
Kontakt Thomas Christensen på telefon: +45 41786911
eller Kaare Kromann på telefon: +45 41786910
Se eventuelt mere på www.ckgeo.dk